Dr. Herbst definerer sygdommen som værende et syndrom, som involverer flere specialer – fx endokrinologer, kardiologer, dermatologer, reumatologer, fysio- og lymfeterapeuter, ortopæd- og plastikkirurger m.fl. – alt efter den enkelte Dercum- /Lipødem ramtes behov. Dercums sygdom (Morbus Dercum) er klassificeret af WHO (under ICD-10) med koden E88.2 Lipødem er klassificeret af WHO (under ICD-10) med koden R60.9 Både Dercums sygdom samt Lipødem er kroniske fedtvævssygdomme med smerter og med den konsekvens, at fedt vanskeligt kan tabes hverken via diæt eller træning. Men der er behandlingsmuligheder, som Dr. Herbst fortæller om i denne video. Med besøget hos Sundhedsudvalget på Christiansborg, hvor denne video er optaget den 13. november 2015, håber Dansk Dercum Forening, at sætte gang i den politiske samt personalegruppers forståelse for Dercums sygdom (som hører under sjældne diagnoser) samt Lipødem.
Vi ønsker at skabe viden om disse diagnoser hos politikere og personaler fra social- og sundhedsvæsenet, sagsbehandlere i det offentlige system og fagbevægelsen samt lægekonsulenter, der sidder og skal træffe afgørelser i disse patientgruppers arbejdsmarkedsforhold og sociale sager. Uden behandling kan de ramte ende i en kørestol.
Dr. Karen Louise Herbst ph.d., talte også på Dansk Dercum Forenings konference på Rigshospitalet den 12. november 2015, se video her: https://www.youtube.com/watch?v=EL5nPXKE07c
På Youtube findes mange vidoer med Karen Herbst: